onsdag den 30. december 2009

min dygtige søster!


Se, hvad Kaya fik i forsinket julegave af "Monster og Onde Asker" (moster og onkel Asker, naturligvis;-))Gardinet er et forhæng som skal være "hule" under skråvæggen på Kayas værelse - flere billeder kommer naturligvis når det er monteret (her hænger det bare med klemmer på mormor og morfars bogreol - men jeg VILLE bare lige vise det frem!).
Min dygtige søster syr, maler, redesigner sit eget tøj, har den skønneste retro indretningssmag... og bliver tilmed udødeliggjort, da hun er stenhugger på Kronborg, og dermed med til at renovere sandstensreliefferne på det gamle slot - de holder nok hendes egen tid ud - og lidt til :-) Og hun er ikke fedtet med sine talenter, så ungerne bliver ofte begavet med hjemmelavede gaver. TAK, søde søs!

tirsdag den 29. december 2009

Shhhh - børnene sover!

Sidder og nyder freden af to små børn som er puttet og skal sove sammen med mormor og morfar - som også er gået til ro, fordi de regner med at skulle tidligt op og underholde børnebørn :-) så jeg surfer rundt på alle mulige skønne blogs, og høster inspiration og øjen-nydelse. Min kreative åre bliver fodret af alle jer skønne kvinder - og TAK for det! Og så godnat, for ungerne er jo trods alt MINE, så når de står op i morgen må jeg jo også hellere være lidt frisk :-)

svært at lave kaffe...


...men også VILDT hyggeligt, når Kaya laver "restaurant" med alle husets stole over hele køkkenet... Kaffen ER lavet nu, og om en time går det afsted til Mormor og Morfar på Sydsjælland - med et lille stop hos Æblekinder (Heidi) for at aflevere Babushka, som hun vandt i min Giveaway. Tænk at verden er så lille: Heidi bor lige ved siden af den kirke hvor jeg sang i pigekor for snart 20 år siden...

søndag den 27. december 2009

lille projekt


Da Kaya endnu var baby (og det er jo altså henved 3 år siden...) gik jeg i gang med pind ca. 4 og noget tykt bomuldsgarn i forskellige farver jeg havde liggende - udgangspunktet var at det så kunne blive enten til en tunika-kjole eller nederdel til hende - afhængig af min ihærdighed. Nu har projektet efterhånden ligget længe - og er flyttet med fra mit yndige kolonihavehus i Københavnsområdet til min dejlige Enghavegård i Grenå... i går fik jeg endelig færdiggjort den sidste pind, presset nederdelen - og i morgen må jeg ud og købe noget elastik i en matchende farve. Håber hun gider bruge den, så :-) Opskrift? nej, bruger jeg stort set aldrig når jeg strikker... nogen gange bliver det så også derefter, men jeg KAN altså næsten ikke holde ud at skulle følge noget fast - det er som om der er noget inden i mig der bliver helt vrangvilligt og føler sig i spændetrøje... Det er det samme barnlige reaktionsmønster som går i gang når jeg bevæger mig rundt i et parcelhus-kvarter med snorlige ligusterhække og flisebelagte forhaver med formklippede buske og små granitlygter - nærmest en allergisk reaktion. Så i stedet slår jeg op på må og få, strikker derudaf... og nogengange bliver det godt...

torsdag den 24. december 2009

trækning af giveaway - og dejlig, men MEGET tidlig, julemorgen med ungerne





Så blev det tid til at trække min lille giveaway - det gik godt nok stærkt med at få 15 læsere, TAK til jer alle ;-)
Ungerne synes det var morgen allerede 6.27, så vi stod op og jeg allierede mig med Kusine Hannah til trækningen af vinderen - TILLYKKE Æblekinder, sender du mig ikke en mail med dine oplysninger til lisbetha@yahoo.com? Glædelig jul derude i det hvide.

onsdag den 23. december 2009

tirsdag den 22. december 2009

grrrr... kan ikke finde ud af det!

altså, HJÆÆÆÆÆLP! Her prøver jeg desperat at få linket til nogle af de dejlige give-aways derude (man vil jo gerne være med på 3 lodder, grådig som man er ;-))... men jeg KAN altså ikke får skidtet til at virke (sikkert fordi jeg gør det forkert, jo!) Så kære bloggere - hjælp mig i min nød - hvordan sulen gør man???
Og glædelig tirsdag, for nu har jeg ferie og om lidt skal den store hentes efter verdens korteste skoledag... og så skal vi juleshoppe lidt, købe ind til rødkål & ris a la mande - og måske spise frokost ude i byen. Life is sweet!

lørdag den 19. december 2009

GIVE AWAY...

Nu må jeg altså ha´ nogle læsere - (tak til Lis for den første kommentar, det varmede ikke at være helt alene i cyperspace!) Men jeg går efter faste læsere - så her er min 1. giveaway, som udløses når jeg har 15 faste læsere - og principperne er som så mange andre steder:
1 lod gives for en kommentar på dette indlæg
2 lodder=kommentar plus fast læser
3 lodder=kommentar plus fast læser plus link på din blog...

Babushka´en her er syet af diverse stofrester - både nye og vintage - fra gemmerne. Hendes ansigt er håndbroderet, og hun er ca. 40 cm høj og fin som pude i sofaen - men også som dukke for lille-pigen. Tåler dog ikke vask med andet end en hårdt opvredet klud ;-)Billedet yder hende altså ikke rigtig retfærdighed - fotografen er en odder til at bruge det s.... kamera, nemlig!!!

lørdag i Grenå...


efter en omfattende og trættende ombygning er vores skønne 1.sal endelig på plads - og her er det dejligste hjørne til en kop kaffe, en godnathistorie eller lign... Har lige siddet en times tid med benene oppe - er mør efter en dejlig julefrokost m. kollegerne i går. Nu står den på mere kaffe med svigermor om lidt - Mikkel læser op fra en Kaj og Andrea-bog og Kaya nulrer mit ører og driller ved at holde hånden over computerskærmen. hun er stædig som en tre-årig (Nåja, det er jo dét hun er, såeh...) og skifter imellem at være helt symbiotisk og meget skrap! Anstrengende men også lidt kært...

onsdag den 16. december 2009

SNE - juhuuuu!!!

så kom sneen - ville ønske jeg kunne tage billeder der ydede virkeligheden retfærdighed - desværre er jeg også her en tåbe til teknik. Men sikke en fantastisk oplevelse: at vågne ved 4-tiden (bare for at tisse... nejnej, jeg står ikke SÅ tidligt op, bare rolig!) og se alt det hvide og mere på vej. Og for at toppe dagens status som perfekt: endelig blev de sidste manglende (=affløjne) tagsten på vores nye tag lagt op. load off my mind!!! venter mand og børn hjem snarligt - mon ikke vi skal kælke???

lørdag den 12. december 2009

lørdag morgen m. kaffe og morgenhår...

altså morgenhår på DR1 - perfekt måde at starte weekenden op på. ungerne vågner stille og roligt og det samme gør forældrene... kaya starter hver weekende morgen med at forsikre sig selv og os om at "i dag skal vi ikke i skole og børnehave" - og det har hun jo ret i. hun elsker sin børnehave - men elsker også at ha´ fri. hun prøver af og til at fake en hoste - for når man hoster er man ikke heeelt syg, altså bare syg nok til at komme med mor på arbejde i stedet for i børnehave. i maj var hun med på job en dag, og mens jeg underviste "de store børn" i 10. klasse i engelsk, gik kaya om bag vores mobile tavle i det indelukkede, sommervarme lokale og begyndte at ta tøjet af - til elevernes store morskab! og mors... selvom jeg nu hurtigt måtte sende hende i tøjet igen!
nå, men efter et par dage på sofaen er jeg ved at være klar igen - feber og dårligdom er ved at slippe taget, men er bare SÅ mat i koderne...
nu skal jeg se om ikke jeg kan lure karens dejlige mariehøns af - for sent at være med på give away, så må selv igang med hæklenål og garn... nåja og skal lige omdanne en koldhævet dej til morgenbrød... man er vel en kone på landet!

mandag den 7. december 2009

1. dag i mit liv som blogger - ikke dårligt gået af en computermongol!!!


efter at ha kikket på lækre blogs det sidste stykke tid MÅ jeg bare kaste mig ud i cyperspace... håber så der med tiden kommer læsere til, men indtil da vil jeg nyde at kunne tale i fred uden mand og børn til at afbryde :-) Og til de af mine elever der måtte kikke med: ta det i jer!!! heeeelt idiot til computer er jeg så ikke, nej!

December er dejlig og min kreative åre bliver hele tiden stimuleret i denne tid... så prøver at sy/hækle/klippe-klistre så meget som muligt midt i arbejde, børn og alverdens julearrangementer... det er ikke nemt, men lidt bliver det til - se selv!
Er selv så hamrende vild med den taske, at jeg KRÆVEDE af min søster (som fik den i julegave) at hun SKULLE kunne li den - ellers sku den retur... nå, den kom da med hende hjem til helsingør - men heeeelt begejstret nok syns jeg ikke hun var!